Siden 1967 er SI-enheden for tid defineret ved en mikrobølgeovergang i cæsium atomet. Cæsium atomure udgør i dag de primære tids- og frekvensnormaler og er grundlaget for den af Bureau International Poids et Measures (BIPM) koordinerede tidsskala UTC (Universal Time Coordi-nated). Lande, der ligesom Danmark ikke selv har etableret en national primær normal, henter sporbarhed til tid og frekvens ved hjælp af navigations- og kommunikationssystemer.
Inden for tid skelner man mellem SI-enheden ”sekund”, som er basisenheden for tid til måling af tidsintervaller, og skalamålet ”sekund”, der ligger til grund for etablering af UTC tidsskalaen til angivelse af klokken.
Tidsintervaller måles typisk ved hjælp af en frekvensnormal og en tæller. Længden af et givet tidsinterval kan bestemmes ved at tælle antallet af perioder fra frekvensnormalen inden for tidsintervallet.
Etablering af en tidsskala er mere kompliceret. På basis af over 200 atomure i mere end 50 nationale laboratorier har man etableret den internationale atomtid TAI (International Atomic Time). For at sikre at TAI ligger tæt på middelsoltiden, som bestemmes af jordens rotation, har man indført UTC skalaen. UTC skalaen fremkommer ved at korrigere TAI skalaen med et helt antal skudsekunder, således at UTC-tiden afviger mindre end 0,9 sekund fra middelsoltiden. Skudsekunderne tilføjes efter behov og normalt ved nytår.
Som et kuriosum kan det bemærkes, at dansk lovgivning ikke er i overensstemmelse med international praksis, idet Lov om tidens bestemmelse (LOV nr 83 af 29/03/1893) angiver tiden i Danmark til at være bestemt af middelsoltid og ikke ud fra UTC tiden.
Danmark har ikke noget primær- eller referencelaboratorium inden for området Tid og frekvens. Der findes enkelte akkrediterede kalibreringslaboratorier inden for området, som henter sporbarhed via det tyske DCF-77 radiosignal.
