To ministerier har ifølge lovgivningen hovedansvaret for metrologien i Danmark, nemlig Økonomi- og Erhvervsministeriet, ØEM, og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, VTU.
For at lette koordineringen mellem de to ministerier blev der nedsat et koordinerende udvalg, og det sikrer en gnidningsløs behandling af de opgaver, hvor der er interesser i begge ministerier.
For at rådgive de to involverede styrelser, Sikkerhedsstyrelsen og Forsknings- og Innovationsstyrelsen, i deres arbejde med metrologi, er der nedsat et bredt sammensat udvalg under Sikkerhedsstyrelsen.